Gennemsnitligt historisk afkast på 5,03% p.a.
Alle oplyste afkast er nettoafkast (afkast efter omkostninger og kredittab).
Hvis du foretrækker, at der kun er små udsving i værdien af din investering og samtidig er tilfreds med et afkast, der kun er lidt højere, end det du kan få på en bankkonto, kan du gå efter lån med A+ og A. Denne risikogruppe passer også godt, hvis du har en kortere tidshorisont.
Hvis stabilitet i udviklingen af værdien af din investering har betydning for dig, men du kan acceptere, at værdien af dine investeringer kan svinge over tid, kan du sammensætte en portefølje af lån med A, B og C. Mindre dele af dine investeringer må endda gerne have højere risiko.
Hvis du forventer et højt afkast på sigt, og du accepterer, at der undervejs kan komme store udsving i værdien af din investering, kan du investere i lån med C og C-. Denne risikogruppe passer også til dig, der har en lang tidshorisont.
Investeringen bør passe
til din risikovillighed
Når du investerer dine penge, så har du med garanti hørt, at du skal investere i henhold til din risikovillighed. Det kan være svært at gennemskue, hvornår du er mere eller mindre risikovillig i forhold til de investeringsprodukter, du har i kikkerten. For at gøre det nemmere at vælge hvilke investeringer på vores markedsplads, der passer til netop dig, anvender vi kategoriseringen A+, A, B, C og C-. Bemærk at vi kategoriserer lånene i risikoklasser ud fra nøgletal i virksomheden. Det betyder, at kategoriseringen ikke inkluderer stillede sikkerheder for et låns tilbagebetaling som kaution, pant og statsgarantier.
Hvis du har en lavere risikovillighed og en kort tidshorisont, vil vi anbefale dig en overvægt af lån med risikoklasse A+ og A. Tilsvarende anbefaler vi som regel en større andel af lån i risikoklasse B, C og C-, hvis du har en højere risikovillighed samt en lang tidshorisont.
Det er en tommelfingerregel, at direkte lån til virksomheder er mere risikofyldte end obligationer, men mindre risikofyldte end investering i aktier. Når du investerer i lån, skal du altså være indstillet på, at risikoen for tab er større end den er ved obligationer. Nedenfor kan du sammenligne udviklingen i afkast for virksomhedsobligationer, aktier og Flex Fundings låneportefølje.
Husk dog på, at når du investerer, er der altid en mulighed for, at du ikke får det investerede beløb tilbage.
Grafen viser den indekserede udvikling, i perioden februar 2015 til jan 2023, i Sydinvest’s HY (High Yield) virksomhedsobligationer (sort), OMXCGI-indekset (grå), iShares - Euro Investment Grade Corporate Indeks (lyseblå) og Flex Funding låneportefølje (blå).
.
Information om modeller til at beregne risikoklasse
Flex Funding foretager kreditrisikovurdering i overensstemmelse med robuste og konsistente tilgange, baseret på et fælles sæt af elementer med henblik på at give långiver mulighed for at sammenligne forskellige lån tilbudt på vores markedsplads. Flex Funding ønsker i den anledning at sikre, at de oplysninger, der gives til långiver om metoden til at beregne kreditscore er nøjagtig, pålidelig og opdateres regelmæssigt.
Afkast, risiko og statistik
LoanClears beregning af afkast
Samarbejdet med LoanClear er indgået for at give vores långivere øget gennemsigtighed når de investerer i vores lån. Samtidig er vi overbeviste om, at den løbende beregning og verifikation af vores afkast af en uvildig tredjepart giver en ekstra tryghed for vores långivere.
Derudover offentliggør vi løbende vores egne beregning af afkast, restancer og tab. Dem finder du nedenfor.
Historisk kredittab på formidlede lån | Før 2020 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 |
---|---|---|---|---|---|---|
Realiserede kredittab på formidlede lån | 3,46% | 4,68% | 12,88% | 3,38% | 0,00% | 0,00% |
Gennemsnitligt årligt kredittab på formidlede lån | 3,46% | 3,72% | 6,01% | 5,49% | 4,57% | 3,92% |
pr. 31. august 2024
Lån til inkasso | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 |
---|---|---|---|---|---|---|
Aktuelle restancer, hvor ydelsen er overdraget til inkasso | 0,0% | 1,2% | 2,01% | 3,35% | 1,71% | 1,01% |
Aktuelle restancer opgøres som den procentdel af alle Flex Fundings formidlede lån, som grundet misligholdelse er overdraget til inkasso, målt i forhold til samlet udestående balance/låneportefølje.
Opdateret pr. pr. 31. december 2020
Formidlede lån og låneportefølje | Før 2020 DKK |
2020 DKK |
2021 DKK |
2022 DKK |
2023 DKK |
2024 DKK |
---|---|---|---|---|---|---|
Formidlede lån på den primære markedsplads | 189.187.000 | 74.254.200 | 111.590.000 | 190.917.400 | 34.590.000 | 24.246.000 |
Låneportefølje* | 177.093.829 | |||||
Samlede formidlede lån akkumuleret | 189.187.000 | 263.441.200 | 375.031.200 | 565.948.600 | 600.538.600 | 624.784.600 |
*Låneportefølje er udestående lån, hvor hovedstolen endnu ikke er fuldt tilbagebetalt.
Opdateret pr. 31. august 2024
Har du spørgsmål?
Vi er klar til at hjælpe. Ring til os på +45 89 87 60 60 eller send os en e-mail.