COVID-19 lån med statsgaranti

Vi kan nu hjælpe corona ramte virksomheder og forretninger med lån

Er din virksomhed blandt de mange, der er ramt af corona nedlukning, kan du søge om et firmalån via Flex Funding til normal bankrente. Lånet vil være garanteret af det statsejede Vækstfonden, som vi samarbejder med.

Som du sikkert ved, har regeringen gennemført en hjælpepakke, som skal gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at komme igennem krisen. Det betyder, at hvis din virksomhed er ramt på omsætningen, vil du kunne søge lån uden at skulle stille sikkerhed. I stedet stiller Vækstfonden en garanti på 90 pct. af lånebeløbet som sikkerhed over for virksomhedens långivere. Flex Funding ansøger på vegne af din virksomhed om COVID-19 garantien i Vækstfonden. Vækstfonden har defineret, hvilke virksomheder, der kan modtage en COVID-19 garanti. 

Vækstfondens hovedvilkår for godkendelse af en COVID-19 garanti

  • Virksomheden er sund og kreditværdig, men har oplevet en nedgang i omsætningen på mindst 30 pct. som følge af spredningen af COVID-19 i hele eller dele af perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 30. september 2020. 

    • Om virksomheden har lidt eller forventer at lide et sådan omsætningstab kan beregnes på grundlag af realiseret og forventet fremtidigt omsætningstab i en periode på minimum 14 dage, som ligger indenfor COVID-19 perioden. 

    • Flex Funding har udviklet et regneark, hvor du hurtigt kan beregne, om din virksomhed er omfattet af omsætningstabet. Kontakt os uforpligtende herom.

  • Over halvdelen af selskabets tegnede kapital må ikke være forsvundet som følge af akkumulerede tab.

Vækstfonden beregner sig betaling for garantien:

  • DKK 2.500 i etableringsgebyr. Flex Funding har per kulance valgt at refundere Vækstfondens etableringsgebyr for alle firmalån der etableres til og med april måned 2020.

  • Der betales en årlig provision til Vækstfonden på 1 pct. af det beløb, der garanteres for.

Du kan læse mere om COVID-19 garantien og vilkårene herfor hos Vækstfonden her: her.

Flex Fundings vilkår for et lån med COVID-19 garanti fra Vækstfonden

  • Lånet kan være fra DKK 100.000 kr. op til DKK 500.000 kr. Men du behøver ikke låne det hele på én gang.

  • Lånet kan være med afdrag med en løbetid fra 6 til 60 måneder. Renter og afdrag betales månedligt.

  • Lånet kan også være afdragsfrit med en løbetid på 6, 9 eller 12 måneder. Renten betales månedligt.

  • Der stilles ikke sikkerhed for lånet udover Vækstfondens COVID-19 garanti. 

  • Lånet udbydes i samarbejde med Vækstfonden, der også godkender det og stiller garantien på 70 pct. af lånet.

  • Der er en stiftelsesprovision på 3 pct. til Flex Funding, dog minimum DKK 6.000. 

  • Flex Funding har per kulance valgt at refundere Vækstfondens etableringsgebyr på DKK 2.500 for alle firmalån der etableres til og med april måned 2020 jf. forrige afsnit.

  • Renten vil være fast i hele låneperioden. 

  • Renten vil blive fastsat individuelt i forhold til virksomhedens risikoprofil. Renten vil typisk være i niveauet 6,00 – 8,00% p.a.

  • Låntager kan til enhver tid indfri lånet med et varsel på 30 dage til udløbet af et kalenderkvartal. Der betales et indfrielsesgebyr på DKK 2.500. 

Søg om et lån med COVID-19 garanti fra Vækstfonden

Hvis du vil bruge ordningen, udfylder du blot vores låneansøgning, så behandler vi den hurtigst muligt. Angiv venligst “COVID-19” i lånebeskrivelsen, samt at du ønsker garantien fra Vækstfonden.

Også hjælp til virksomheder, som ikke opfylder betingelserne for Vækstfondens garanti

Vi vil også meget gerne forsøge at hjælpe din virksomhed, selvom den ikke kommer ind under Vækstfondens garanti. Ring til os på tlf. 7060 5200 eller skriv til info@flexfunding.com, så vil vi hurtigst muligt vurdere, om vi kan hjælpe din virksomhed.

Du kan også læse om vores netværkslån her

Vil du vide mere om erhvervslån hos Flex Funding?

Flex Funding har formidlet erhvervslån til mere end 225 virksomheder, foreninger og selvejende institutioner til mange forskellige formål. Søger du også et seriøst og konkurrencedygtigt alternativ til bankernes erhvervslån, så ring 7060 5200 eller klik nedenfor og læs mere om at låne hos Flex Funding.

Forrige
Forrige

Sådan opbygger du en stabil låneportefølje

Næste
Næste

Netværkslån - hent finansiering gennem dit netværk.