Uvildig finansiel rådgivning med Boovot

Boovot er en uvildig finansiel rådgivningsplatform, der hjælper alle til en sund økonomi og økonomisk frihed. Du kan få hjælp til alle økonomiske og finansielle aspekter af dit liv, og rådgivningen er altid tilpasset individuelle behov. Flex Funding og Boovot har indgået et samarbejde, der indebærer, at du nu kan få uvildig finansiel rådgivning med rabat hos Boovot.

Udenfor Danmarks grænser er der en langt større tradition for at private søger uvildig rådgivning, og det er denne status quo, som Desirée vil gøre op med. Boovot er 100% uafhængig og transparant rådgivningsplatform og er ikke bundet af aftaler eller har snævre forbindelser med f.eks. banker, realkreditinstitutter, ejendomsmæglere eller lignende.

Boovot har eksisteret siden 2016 og grundlæggeren af Boovot, Desirée Ballegaard, har en baggrund som bankrådgiver og revisor. Hun har derfor siddet på den anden side af skrivebordet, hvor der var fokus på profit til investorerne fremfor uvildig og reel rådgivning til private. Hos Boovot kan man få en 360 graders gennemgang af privatøkonomien indenfor mange forskellige områder som for eksempel skat, pension, opsparing og investering. Fælles for mange økonomiske frustrationer er, at de ofte kan løses rigtig nemt med et bedre overblik. Boovot gennemgår din eller familiens situation og laver et økonomitjek, der kan:

  • spare dig op til 30.000 kr. vedrørende bankforretninger

  • reducere en række udgifter

  • øge din livslange indkomst

  • fjerne økonomisk stress og bekymringer.

I Flex Funding stiller vi store krav til gennemsigtighed. Vi er overbeviste om at gennemsigtighed er en forretningsmæssig fordel for os. Vi ser det som en stor fordel for os, at investorer får oplysninger om vores tal i et ellers uigennemskueligt marked. Vi har også, som den første låneplatform i Norden, givet den hollandske, uafhængige analysevirksomhed LoanClear (tidligere BRISMO) fuld adgang til at beregne og verificere afkast, restancer og tab. Ud over at vi deler disse data offentligt på vores hjemmeside, er det derfor også vigtigt for os, at finansielle rådgivere som Desirée fra Boovot kan rådgive om udvalget af investeringsmulighederne på markedet på et oplyst grundlag.

Samarbejdet med Boovot kommer alene Flex Fundings brugere til gode, da de med koden FLEXFUNDING kan få 10% rabat på uvildig, finansiel rådgivning hos Boovot. Du kan også se vores Instagram Live, hvor vi talte om investering og crowdlending lige her.

Forrige
Forrige

Det sekundære marked

Næste
Næste

Webinar med Invested.dk