Redegørelse for samfundsansvar
Sådan arbejder Flex Funding med samfundsansvar
Flex Funding, som er den største crowdlending platform i Danmark, formidler hvert år lån til mere end 100 virksomheder. Vi har derfor et betydeligt samfundsansvar som formidler, men også som virksomhed. Vores ansvar for samfundet er rammesat i Flex Fundings politik for samfundsansvar, og vores mål er at forebygge og afbøde negative indvirkninger på vores omgivelser og styrke arbejdet med samfundsansvar i de virksomheder, vi finansierer.
FLEX FUNDINGS POLITIK FOR SAMFUNDSANSVAR
I Flex Funding arbejder vi med ansvarlighed og bæredygtighed baseret på en række internationale retningslinjer og standarder inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption, som skal sikre et tværgående fokus på at udvise rettidig omhu. Flex Funding følger UN Guiding Principles samt OECD Guidelines for Multinational Enterprises.
Flex Fundings politik for samfundsansvar knytter sig til vores kerneopgave, som er at sikre at danske virksomheder opnår finansiering til bæredygtig innovation, vækst og arbejdspladser. Vores arbejde med samfundsansvar er derfor integreret i vores kerneforretning, så vi kan fungere som et godt eksempel for de långivere, som finansierer virksomhederne.
Konkret er Flex Fundings politik for samfundsansvar centreret om fire områder; Flex Funding som ansvarlig finansieringspartner, Flex Funding som ansvarlig arbejdsplads, forretningsetisk adfærd hos medarbejdere og samarbejdspartnere og Flex Funding som miljøbevidst virksomhed. Områderne og de tilknyttede initiativer præsenteres herunder.
1. FLEX FUNDING SOM ANSVARLIG FINANSIERINGSPARTNER
Ansvarlig adfærd er et ufravigeligt parameter i vores daglige ledelses- og beslutningsprocesser, herunder i kreditvurdering af virksomheder. Det har været et stort fokus og vil også være det i 2023.
Vi forventer, at de virksomheder, vi formidler finansiering til, samt vores øvrige forretningsrelationer har fokus på, hvordan de håndterer deres indvirkning på bæredygtigheden. Helt konkret gør vi følgende:
Stiller spørgsmål vedr. ansvarlighed i vores kreditvurdering. Stiller krav om, at de virksomheder, vi formidler finansiering til, forpligter sig til at forholde sig til ansvarlighed med udgangspunkt i FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, FN Global Compact samt OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder, hvis det måtte være relevant.
Skulle det vise sig, at virksomheder ikke lever op til vores politik for samfundsansvar, undersøger vi forholdene og går i konstruktiv dialog. Målet vil altid være at påvirke til øget ansvarlighed og vilje til at rette op på negativ adfærd, frem for eksklusion.
Bæredygtig udvikling i landbruget Landbrug og fødevareproduktion er forbundet med store udledninger af drivhusgasser, og det kalder på fokus på arbejdet med miljø, sociale forhold og god selskabsledelse inden for dansk landbrug.
Bæredygtig udvikling i Danmark Ud over arbejdet med ansvarlighed i vores direkte relationer med virksomheder og samarbejdspartnere, sætter vi også fokus på bæredygtig udvikling i samfundet generelt. Det gør vi bl.a. ved at formidle Side 2 af 2 virksomhedscases fra vores portefølje, der inspirerer til ansvarlighed. Vi indgår partnerskaber, deler viden aktivt og udarbejder analyser om udviklingen på det finansielle marked til gavn for virksomheder og samarbejdspartnere.
2. FLEX FUNDING SOM ANSVARLIG ARBEJDSPLADS
Flex Funding er en videnbaseret virksomhed, og vores medarbejderne er den vigtigste ressource. For at værne om et sundt og udviklende arbejdsmiljø har vi løbende dialog om trivsel og udvikling med medarbejderne, om tiltag til forebyggelse af stress samt fokus på sundhed og motion.
Diversitet og mangfoldighed
Flex Funding har en politik for diversitet og inklusion jf. også kravet i Betalingsloven.
Som det fremgår af Selskabslovens § 139a skal Flex Funding have en politik for, hvordan man vil arbejde på at udbedre ubalancen for det underrepræsenterede køn, som i Flex Fundings tilfælde er kvinder. Vores mål på ledelsesniveau er at opnå en fordeling i 2025 på 40 pct. kvinder og 60 pct. mænd.
Derfor vil i 2023 igangsætte flere initiativer, som har fokus på kønsdiversitet – ikke kun i Flex Funding, men også i de virksomheder, vi finansierer. Vi er bl.a. opmærksomme på at korrigere for mulig bias i ansættelsesog finansieringssammenhænge og på eventuel ikke-inkluderende sprogbrug i tekster (fx jobopslag og hjemmeside). Vi deler historier om kvindelige iværksættere til inspiration for andre, da der er færre kvindelige founders og ledere blandt de virksomheder, som vi har formidlet lån til.
Vores bestyrelse består af fire mænd. Også her vil vi have fokus på kønsdiversitet.
3. FORRETNINGSETISK ADFÆRD HOS MEDARBEJDERE OG SAMARBEJDSPARTNERE
Flex Fundings bestyrelse, direktion og medarbejdere er alle forpligtede til at overholde Flex Fundings etiske adfærdskodeks med særligt fokus på at imødegå korruption, habilitetsproblemer og insiderhandel samt at sikre korrekt håndtering af fortroligt materiale og fortrolige data. Flex Fundings etiske adfærdskodeks er uddybet i vores forretningsgange mv.
4. MILJØBEVIDST VIRKSOMHED
Vi tænker miljø, herunder klima, proaktivt ind i vores daglige aktiviteter. Vores mål er at reducere vores aftryk på miljøet mest muligt. Vores arbejdsområde indebærer almindelige kontoraktiviteter, forretningsrejser og virksomhedsbesøg. Vores miljøpåvirkning består derfor af det relaterede energi- og ressourceforbrug, som vi forsøger at begrænse mest muligt. Det gør vi bl.a. ved at genbruge papir, ved elspare-tiltag og ved at begrænse omfanget af vores rejseaktiviteter ved at benytte videokonferencer.
KOMMENDE INDSATSER
Flex Funding vil i 2023 fortsat have fokus på at sikre rettidig omhu ved at forankre og italesætte ansvarlig forretningsadfærd internt og for de virksomheder vi indgår samarbejde med. Vi vil fortsat arbejde med digitalisering på CSR-området for at styrke dataindsamling.
I 2023 vil Flex Funding i samarbejde med potentielle partnere styrke formidling af lån til danske virksomheder, der udvikler fremtidens bæredygtige løsninger, og samtidig bidrage betydeligt til vækst, innovation og arbejdspladser.