Danfilter ApS fik mere albuerum da virksomheden gik uden om de klassiske erhvervslån
Ejer af Danfilter ApS Henrik Friis er glad for sin bank. Men han er også glad for de alternativer, der kan udfordre bankerne, når de bliver overforsigtige.
”Første gang, jeg optog et lån gennem Flex Funding, var det i virkeligheden helt bevidst for at give bankerne et vink med en vognstang om, at de ikke er alene om at kunne dække et behov,” fortæller Henrik Friis, som er ejer af virksomheden Danfilter ApS. Han fortsætter: ”Det første lån var et opråb, og jeg brugte pengene til at indfri et andet lån og tilføre likviditet til min virksomhed.”
Danfilter ApS specialiserer sig i luftfiltrering. De udvikler og producerer selv deres produkter i samarbejde med anlægsproducenter. De professionelle kvalitetsfiltre sælges til erhvervs- og privatkunder gennem deres webshops. Virksomheden har over 40 års erfaring i branchen, og i snart 11 år har Henrik Friis stået i spidsen og sat virksomhedens kurs.
Af to omgange har Danfilter ApS fundet finansiering gennem udlånsplatformen Flex Funding, der er et alternativ til de klassiske banklån. Her kan kreditværdige danske virksomheder få finansieret erhvervslån på enkle og gennemskuelige vilkår. Det betyder blandt andet en klar aftale og med en fast rente og afdrag igennem hele lånets løbetid.
Platformen fungerer således, at et række mindre udlån fra privatpersoner tilsammen finansierer et større lån, også kaldet ”crowdlending”. Det sker på baggrund af en grundig og individuel kreditvurdering, der giver både långiver og låntager de bedste forudsætninger for at forstå den enkelte lånesag.
To forskellige ideer om risiko
Anden gang, Danfilter ApS søgte finansiering, var det for at opkøbe en konkurrent. Ideen var opstået lidt impulsivt gennem nogle forhandlinger med den konkurrerende virksomhed.
”Jeg gik ind med et frækt tilbud om at købe deres webshop og havde egentligt ikke rigtigt midlerne til at finansiere det. Likviditeten var ikke i virksomheden, men jeg tænkte, det får jeg nok styr på. Men da jeg gik til banken med det, sagde de nej.”
Banken vurderede, at risikoen var alt for stor. En vurdering, som Henrik Friis på ingen måde var enig i.
”Banken mente, at det opkøb var det mest risikable, jeg overhovedet kunne bevæge mig ud i. Og det var jeg overhovedet ikke, noget der bare lignede, enig med dem i. Så jeg fik hurtigt oprettet en sag hos Flex Funding, fik lukket lånet, købt konkurrenten – og på et halvt år var pengene tjent ind igen.”
Med lånet på plads uden unødigt besvær og ventetid stod Henrik Friis med penge på kontoen og en klar ide om, at opkøbet var en fornuftig satsning. Et lån fra Flex Funding baseres udover en udførlig kreditvurdering på långivernes bedømmelse af virksomhederne og deres projekt, hvilket giver en forsikring om at långiverne også tror på, at deres penge er godt placeret i virksomhedens projekt. Nu var det bare at komme i gang.
Udlånsportal som supplement til låneporteføljen
Selv om Henrik Friis ikke har slået helt op med banken og stadig benytter sig af de muligheder, de traditionelle lånekilder kan tilbyde, så ser han også en stor fordel i at have flere valgmuligheder.
”Flex Funding er en platform, der gør, at jeg ikke er så afhængig af, at en bank siger ja. Banken kan låse folk i nogle situationer. For mit eget vedkommende, så fik jeg ikke bare webshoppen vanvittigt billigt, men timingen var også fuldstændig unik. Så på den måde er det jo fantastisk, at man kan åbne op for nogle nye kanaler, som kan give nogle fornuftige finansieringer.”
Henrik Friis bekræfter, at lånene i Flex Funding har været med til at udvikle forretningen, men for ham er det naturligt altid at gå gennem banken først.
”Kan banken byde ind på konkurrencevenlige vilkår, så får de lov at tage den. Det kan de bare ikke altid, og det har de brug for at blive udfordret på – og jeg har brug for at udfordre dem på det. Her er Flex Funding et super vigtigt værktøj. Jeg har besluttet, at jeg aldrig mere vil samle alting ét sted.”
Vil du vide mere om erhvervslån hos Flex Funding?
Flex Funding har formidlet erhvervslån til mere end 100 virksomheder, foreninger og selvejende institutioner til mange forskellige formål. Kunne et effektivt formidlet lån på konkurrencedygtige vilkår være interessant, så ring 7060 5200 eller klik nedenfor og læs mere om at låne hos Flex Funding.