Bør bankerne bestemme, hvor du bor?

Med erhvervsminister Simon Kollerups udspil til delvist statsgaranterede boliglån i landdistrikterne gøres der op med bankernes og realkreditinstitutternes effektive diktering af hvilke landdistrikter, der vurderes attraktive for borgere og erhverv. Hvis regeringen vel at mærke husker, at boliglånsmarkedet udgøres af mere end banker og realkreditinstitutter, når de lancerer finansielle hjælpepakker og lignende.

Banker og realkreditinstitutter har traditionelt siddet tungt på realkreditområdet, men som med mange andre traditionelle bankområder, som for eksempel erhvervslån, flyttes de i disse år ud i andre konstellationer. Og nu er tiden kommet til boliglån, for skal bankerne bestemme, hvor danskerne skal bo? Det er kun fair, at danskerne selv bestemmer, og sågar hjælper hinanden ved at investere i danske boliglån med statsgaranti. Henrik Vad ser gerne, at erhvervsministeren tænker ud af boksen, når det kommer til statsgaranterede boliglån.

“Da vi har Finanstilsynets tilladelse som betalingsinstitut og ikke som kreditinstitut, oplever vi ofte at blive ”glemt” i lovgivningen om finansielle hjælpepakker og lignende via banker og realkreditinstitutter. Det er lidt den omvendte verden, at danske långivere, og dermed skatteborgere, udelukkes fra denne garantiordning fra staten til fordel for bankerne. Hos Flex Funding ser vi det som en mulighed for på den ene side at hjælpe kommende boligejere med finansiering, og på den anden side at opfylde danskernes stigende efterspørgsel efter positive renter på deres opsparinger.” - Henrik Vad, adm. direktør i Flex Funding.

Flex Funding ser et stort potentiale for, at crowdlending med statsgaranterede lån til private boligkøbere bidrager til, at mængden af kapital også øges uden for de store, danske byer. Det gavner både det lokale erhvervsliv, og dem der leder efter drømmehuset i de gældende postnumre. I mange år har erhvervslivet råbt op om affolkningen af landdistrikterne, der fører til udflytning af virksomheder til mere folkerige kommuner. I takt med at flere jobs flytter til de større byområder, er der samtidig også færre, der vælger (eller har mulighed for) at bosætte sig i de berørte landområder. Det er skruen uden ende. Men hvis statsgarantien på boliglån kan udvides til også at gælde crowdlending, vil både erhvervslivet og danskerne helt konkret være i stand til at bidrage til lokalsamfundene rundt omkring i Danmark ved at investere i realkreditlån med statsgaranti.

“Selvom vores crowdlendingvirksomhed er reguleret af Finanstilsynet har vi ofte bedre muligheder for at finde en løsning til låntagerne end bankerne, da Flex Funding ikke har lånene på egne bøger og derfor ikke samme høje kapitalkrav. Långiverne er primært danske skatteborgere, som gerne vil støtte op om danske virksomheder og boligejere og samtidigt opnå en fair rente af deres penge.”

Flex Funding oplever, at danskerne har stor interesse for at investere i erhvervslivet, og der er en klar fordel ved at statsgaranterede boliglån også formidles af crowdlendingplatforme som Flex Funding. Tilbage i marts 2020 opfordrede Henrik Vad erhvervsministeren til, at danske lånebaserede crowdfundingvirksomheder også fik tilsvarende muligheder som bankerne til at formidle lån med 70% tabskaution fra Vækstfonden i forbindelse med COVID-19. Erhvervsministeriet var dengang imødekommende, og garantien er siden blevet en stor succes. På få uger opnåede Flex Funding en markedsandel på 9% af samtlige etablerede COVID-19 garantier fra Vækstfonden målt på antal lån. Det har betydet, at mindre virksomheder har klaret sig igennem krisen, på trods af at bankerne ikke ønskede at understøtte dem med lån selv med en statsgaranti. Det har gavnet både erhvervslivet og den almindelige danske investor. Og en lignende udvikling vil også kunne ses på det private boligmarked, hvis danskerne får lov til selv at bestemme, hvor de skal bo.


Se Erhvervsministeriets pressemeddelelse her.


CONTACT:
Henrik Vad
+45 26888900
henrik.vad@flexfunding.com

Forrige
Forrige

Hvad har crowdlending, porcelænsmaleri og rugbrødsmadder til fælles?

Næste
Næste

Danskerne finder alternativer til bankernes negative renter